For de fleste er et cafébesøg noget enkelt. Man kigger i disken, vælger det der ser godt ud og bestiller.

For den der lever med allergier ser virkeligheden ofte anderledes ud. Før man overhovedet kan overveje hvad man har lyst til, skal man have svar på et betydeligt vigtigere spørgsmål: Hvad kan jeg spise?

NÅR ET ENKELT SPØRGSMÅL BLIVER SVÆRT

Jeg blev mindet om det igen under en fika, da vi var på en rejse til Gotland i sidste uge. Da jeg spurgte hvilke bagværk der var fri for æg, blev jeg mødt af den velkendte usikkerhed bag disken. Et hurtigt blik mod kollegerne, en tur til køkkenet og et forsøg på at finde de rigtige oplysninger. Man vil ikke være besværlig, men samtidig skal man kunne stole på svaret.

Desværre er det ikke altid så enkelt. Når allergeninformationen svigter, bliver noget så hverdagsagtigt som en fika pludselig både usikkert og ubehageligt.

Det er også derfor resultaterne fra Fødevarestyrelsens kontrol af restauranter og caféer rundt om i landet er så bekymrende. Da myndigheden i 2023 gennemgik hvordan virksomheder informerer om allergener, viste det sig at cirka hver fjerde virksomhed gav forkert information.

For de cirka 1,5 millioner svenskerne der lever med en allergi eller overfølsomhed, er det mere end et serviceproblem. Forkert information kan føre til alt fra maveproblemer og hudreaktioner til alvorlige allergiske reaktioner.

HVAD HAR RESTAURANTER & CAFÉER FOR ANSVAR?

Restauranter og caféer er forpligtede til at kunne informere om de 14 allergener der omfattes af EU's fødevarelovgivning. Informationen kan gives mundtligt eller skriftligt, men den skal være korrekt og let tilgængelig.

I Fødevarestyrelsens kontrol spillede det ingen større rolle om informationen blev givet mundtligt eller skriftligt – fejl forekom i begge tilfælde.

De allergener der oftest blev angivet forkert var selleri og sennep, efterfulgt af æg, soja, mælk og gluten. Samtidig var fejl omkring jordnødder og nødder usædvanlige, hvilket kan tyde på at bevidstheden omkring disse allergier generelt er højere.

ALLERGIFRÅGEN FÅR ØGET FOKUS

Samtidig med at mange virksomheder stadig svigter i deres allergeninformation, har allergiområdet fået øget opmærksomhed nationalt.

I 2026 besluttede regeringen om en national allergistrategi for perioden 2026–2030. Formålet er at forbedre livskvaliteten for personer der lever med allergier og skabe et mere allergivenligt samfund. Som en del af strategien har Fødevarestyrelsen fået til opgave at styrke arbejdet med sikre fødevarer for personer med madallergi og cøliaki.

Opgaven omfatter blandt andet informationsindsatser til fødevarevirksomheder, samarbejde med skole og daginstitution samt en undersøgelse om et nationalt system for rapportering af allergi-incidenter.

Det er et vigtigt skridt. For den der lever med madallergi handler tryghed ikke kun om hvad der er på tallerkenen – men også om at kunne stole på den information der gives.

HVAD KAN DU GØRE SOM KONSUMENT?

Hvis en restaurant, et café eller en anden storhusholdning ikke informerer korrekt om allergener, kan du anmelde det til kommunen hvor virksomheden ligger.

Det er kommunernes fødevareinspektører der har ansvaret for at kontrollere at virksomhederne overholder lovgivningen. Selvom det nogle gange kan føles besværligt at lave en anmeldelse, bidrager hver rapport til at påpege mangler og forbedre sikkerheden for alle der lever med allergier.

EN TRYGHEDSSPØRGSMÅL?

At kunne stole på informationen om maden man spiser burde være en selvfølge. For den der lever med allergier er det ikke kun et serviceproblem – det er et tryghedsspørgsmål.

Forhåbentlig kan øget viden, bedre rutiner og den nye nationale allergistrategi bidrage til at gøre noget så enkelt som en fika lidt tryggere for alle.

/Adam
Diætist og grundlægger af Fibr

Kilder: 
Samordnat kontrolprojekt – information om allergene ingredienser i storhusholdning
Opgave til Fødevarestyrelsen om at gennemføre regeringens allergistrategi 2026-2030