Vi tænker normalt på måltider som separate begivenheder. Du spiser morgenmad, nogle timer går, og så spiser du frokost.
Men forskning viser, at et måltid i visse tilfælde kan påvirke kroppens respons også flere timer senere.
Inden for ernæringsforskningen findes et fænomen, der ofte kaldes “second meal effect”, hvilket betyder cirka effekten ved næste måltid.
Det betyder, at det, du spiser til ét måltid, i visse studier har vist sig at kunne påvirke kroppens blodsukkerrespons, også når du spiser næste måltid flere timer senere.
Her bliver havre og en særlig slags fiber ekstra interessant.
MEN FØRST: HVAD SKER DER EFTER ET MÅLTID?
Når vi spiser et måltid, der indeholder kulhydrater, nedbrydes en stor del af dem til glukose, som optages i blodet. Blodsukkeret stiger, og kroppen reagerer blandt andet ved at frigive insulin.
Hvor hurtigt og hvor meget blodsukkeret stiger, påvirkes af mange ting, fx hvilke kulhydrater vi spiser, måltidets sammensætning og mængden og typen af fibre.
BETAGLUKAN ER EN SÆRLIG FIBER I HAVRE
Havre indeholder betaglukan, en opløselig fiber med egenskaber, der adskiller sig fra mange andre fibre.
Når havrebetaglukan når mave-tarmkanalen, kan den øge viskositeten. Kort sagt bliver indholdet mere tyktflydende. Det kan blandt andet påvirke, hvor hurtigt kulhydrater nedbrydes, og glukose optages.
Havrebetaglukanets effekt på blodsukkerresponsen efter et måltid kobles blandt andet til dets viskositet i mave-tarmkanalen.
Men forskere ved Lunds Universitet stillede et spørgsmål, der gik et skridt videre: Kan betaglukan til morgenmad påvirke, hvad der sker, når vi spiser frokost flere timer senere?
FØRST MORGENMAD, SÅ FROKOST
I en randomiseret studie med raske unge voksne fik deltagerne en morgenmadsdrik med forskellige mængder havrebetaglukan i forhold til mængden af tilgængelige kulhydrater.
Forskerne fulgte derefter deltagernes blodsukker og andre metaboliske markører.
Men eksperimentet sluttede ikke efter morgenmaden. 3,5 time senere fik deltagerne en standardiseret frokost, denne gang uden tilsat havrebetaglukan.
Forskerne kunne så undersøge, om det, der var spist til morgenmad, stadig påvirkede kroppens respons ved frokosten. Det er her, det bliver spændende.
EFFEKTEN SÅS OGSÅ EFTER NÆSTE MÅLTID
Når deltagerne havde fået 4 gram havrebetaglukan pr. 30 gram tilgængelige kulhydrater til morgenmad, så forskerne en forbedret glukosetolerance også efter den efterfølgende frokost.
Med andre ord: Betaglukanet var spist til morgenmad, men effekten kunne observeres også efter frokosten flere timer senere.
Det er et eksempel på det, der ofte kaldes “second meal effect”
Forskerne så desuden visse effekter allerede ved lavere doser havrebetaglukan efter det første måltid, men resultaterne var dosisafhængige, og ikke alle udfald blev forbedret ved alle doser.
HVORDAN KAN MORGENMADEN PÅVIRKE FROKOSTEN?
Her bliver det vigtigt at skelne mellem, hvad forskningen viser, og hvad man ved om, hvorfor det sker.
Havrebetaglukanets direkte effekt efter et måltid kobles frem for alt til dets viskositet i mave-tarmkanalen, som kan bremse processerne omkring nedbrydning og optagelse af kulhydrater.
Præcis hvilke mekanismer der ligger bag effekten ved næste måltid, er mere kompliceret. Det er altså ikke så enkelt, at betaglukan “holder blodsukkeret stabilt hele dagen”.
Forskningen viser snarere noget mere interessant: Kroppens respons på et måltid kan påvirkes af, hvad vi spiste tidligere på dagen.
FORSKNINGEN GÅR FREMAD
Dette område er særligt aktuelt lige nu.
I februar 2026 offentliggjorde EFSA en ny videnskabelig vurdering af havrebetaglukan og blodsukkertoppen efter et måltid.
Efter at have afvejet evidensen fra relevante humane studier konkluderede EFSA, at der er en årsagssammenhæng mellem indtagelse af havrebetaglukan og en reduktion af blodsukkertoppen efter et måltid.
EFSA vurderede, at den videnskabelige evidens understøtter formuleringen:
“Indtagelse af betaglukaner fra havre bidrager til at reducere blodsukkerstigningen efter et måltid.”
Til den vurdering blev der angivet mindst 3 gram havrebetaglukan pr. 30 gram tilgængelige kulhydrater, og måltidet skal indeholde mindst 30 gram tilgængelige kulhydrater.
EFSA's vurdering gælder effekten efter et enkelt måltid; second meal-effekten er et separat og mindre etableret forskningsspor.
Det er dog vigtigt at skelne mellem EFSA's positive videnskabelige udtalelse og en færdig godkendt sundhedsanprisning. EFSA skriver udtrykkeligt, at formulering og anvendelsesbetingelser stadig kan ændres under EU's godkendelsesproces, der stadig er i gang.
FIBRE ER ALTSÅ IKKE BARE FIBRE
Det måske mest slående ved denne forskning er egentlig noget, vi ofte vender tilbage til hos Fibr: Alle fibre virker ikke ens.
Forskellige fibre har forskellige egenskaber og kan påvirke kroppen på forskellige måder. Forskningen i havrebetaglukan er et godt eksempel på, hvorfor det kan være en god idé at tænke på hvilken slags fibre vi spiser, ikke kun hvor mange gram.
Second meal effect gør spørgsmålet endnu mere fascinerende. Det, vi spiser til ét måltid, kan i visse situationer påvirke kroppens respons også flere timer senere.
Morgenmaden handler altså måske ikke kun om morgenmaden.
2. EFSA's videnskabelige udtalelse fra 2026
Skriv en kommentar (alle felter er obligatoriske)