Jeg læste for nylig en artikel fra Karolinska Institutet om fødevareoverfølsomhed i Sverige. Som medstifter af Fibr er det her et emne, der ligger tæt på det, vi gør. Ikke fordi alle, der oplever problemer med mad, har samme diagnose, men fordi artiklen minder om noget vigtigt: Kaffehygge er ikke lige enkelt for alle. 

Vi tænker normalt på måltider som separate begivenheder. Du spiser morgenmad, nogle timer går, og så spiser du frokost. Men forskning viser, at et måltid i visse tilfælde kan påvirke kroppens respons også flere timer senere. Inden for ernæringsforskningen findes et interessant fænomen, der ofte kaldes “second meal effect”, hvilket betyder cirka effekten ved næste måltid. Det betyder, at det, du spiser til ét måltid, i visse studier har vist sig at kunne påvirke kroppens blodsukkerrespons, også når du spiser næste måltid flere timer senere.

At vi mener, at fiber er blandt det bedste, der findes, er måske ingen nyhed. Kostfiber er en vigtig del af en sund kost, men de fleste af os får ikke den mængde, vi har brug for hver dag. Ekstra svært kan det være ved restriktioner i kosten, for eksempel som følge af madallergi eller autoimmune sygdomme som cøliaki. Men hvorfor er fiber så godt egentlig?

Du har sikkert hørt om GLP-1 på dette tidspunkt. Ozempic, Wegovy og andre GLP-1-injektioner er gået fra lægernes kontorer til middagsbordet på bare få år.

Men vidste du, at din krop allerede producerer sit eget GLP-1 hver gang du spiser? Og at fiber kan hjælpe kroppen med at aktivere det system – helt naturligt.

Lad os tage det fra starten.

For os hos Fibr er det både sjovt og lidt mærkeligt at se. For da vi startede i 2019, var fibre ikke ligefrem det mest trendy, man kunne bygge en fødevarevirksomhed op omkring. Men det var præcis det, vi gjorde. I 2018 havde Therese skrevet sin bacheloropgave om betaglukaner, en type fibre, der findes naturligt i havre, og som er særligt velundersøgte. Adam er diætist, og sammen begyndte vi at overveje et ret enkelt spørgsmål: Kan man gøre det nemmere og lækrere at få flere fibre?

Fibr begyndte med en ret enkel tanke: Det burde være nemmere, og lækrere, at få flere fibre. I 2019 havde jeg skrevet min opgave om betaglukaner, en type fibre, der findes naturligt i havre. Sammen med Adam, der er diætist, begyndte jeg at overveje, hvordan man kunne gøre fibre til noget, man faktisk havde lyst til at spise. Ikke et kosttilskud, men noget lækkert. Den første idé var faktisk en drik, men det endte til sidst med en bar. 

Havre er et af vores mest næringsrige korn. De fleste ved, at havre indeholder meget fiber, men det er langt fra det eneste, der gør havre til et godt valg. Udover fiber indeholder havre en række vitaminer og mineraler, som kroppen har brug for hver dag. Det er også et alsidigt fødevare, der passer lige godt til morgenmad som i bagning og madlavning.

For de fleste er et cafébesøg noget enkelt. Man kigger i disken, vælger det der ser lækkert ud og bestiller.

For den der lever med allergier ser virkeligheden ofte anderledes ud. Før man overhovedet kan overveje hvad man har lyst til, skal man have svar på et betydeligt vigtigere spørgsmål: Hvad kan jeg spise?

Jeg blev mindet om det igen over en kop kaffe i weekenden, da vi var på Gotland. Da jeg spurgte hvilke bagværk der var fri for æg, mødte jeg den der velkendte usikkerhed bag disken. Et hurtigt blik mod kollegerne, en tur til køkkenet og et forsøg på at finde de rigtige oplysninger. Man vil ikke være besværlig, men samtidig skal man kunne stole på svaret.

Idéen til det, der kom til at blive Fibr, blev født allerede i 2019, da jeg, Therese, stadig var agronomistuderende på Sveriges Lantbruksuniversitet. Efter at have skrevet min opgave om havrefibre, nærmere bestemt de fibre, der kaldes betaglukaner, og hvordan de påvirker tarmfloraen, kunne jeg ikke slippe tanken om, at det burde være lettere at få folk til at spise mere af dem.

Professor Rikard Landberg svarer på de mest almindelige spørgsmål om fiber: hvorfor vi har brug for mere, hvad der sker ved mangel, og hvad der er unikt ved havrebetaglukaner.

Protein kender de fleste til. Omega-3 ligeså. D-vitamin er blevet et af vores mest omtalte næringsstoffer. Men der er et andet livsvigtigt stof, som betydeligt færre kender til, selvom kroppen har brug for det hver dag. Det hedder kolin. Kolin er nødvendigt for alt fra hjernen og nervesystemet til leveren og cellernes opbygning. Alligevel er det et af de mindst omtalte næringsstoffer, og forskningen omkring hvor meget vi faktisk har brug for, er stadig relativt ung.